Oktoberfest_Nykøbing_Sj

Lørdag d. 27. oktober 2018 i Nykøbing Sj.

Ølkrus_Oktoberfest_Nykøbing_Sj

           Praktisk info:

 

For femte gang afholder Nykøbing IF Støtteforening Oktoberfest i Nykøbing Sj. Oktoberfesten holdes i Nordgårdshallen den sidste lørdag i oktober.

I 2018 er det den 27. oktober kl. 17.00 - 02.00 – vi glæder os meget.

 

Vi er glade for i år at kunne præsentere tyrolerorkestret "Die Copenhagner Tiroler" samt DJ ALL AROUND. "Die Copenhagner Tiroler" synger og spiller blandet tyrolermusik og de gladeste tyrolernumre samt danske og udenlandske Oktoberfest-hits.

Diskoteket ALL AROUND, der drives af Jacob Rasmussen, Korsør kan du læse mere  på deres hjemmeside – klik her.

 

Oktoberfesten i Nykøbing Sj. kan i år sit fejre 5-års jubilæum. Den første Oktoberfest blev holdt i 2014 i Kongehallen med ca. 250 deltagere. Siden 2015 har vi holdt den i Nordgårdshallen og i Nykøbing IF Støtteforening er vi rigtigt glade for, at det er lykkedes os at skabe en fest, som gæsterne vender tilbage til år efter år - i 2017 var vi således mere end 500 samlet til efterårets største fest i Nykøbing Sj. - det håber vi naturligvis, gentager sig i festens "lille jubilæumsår".

 

Det er selvfølgelig ikke noget krav, at du kommer i dirndl eller lederhosen, men flere og flere deltagere kommer i denne beklædning, der er med til at give Oktoberfesten originalitet – som det også fremgår af billedgalleriet fra de foregående år.

 

Maden leveres også i år af: Anneberg . Cafe & Restaurant v/Jasper Alring.

 

Billetpriser:

Early Bird pris: Kr. 300,- pr. person til og med den 31. august 2018.

Derefter er prisen kr. 350,- pr. person.

Billetprisen inkluderer mad og musik. Der kan købes fadøl, rødvin, hvidvin, sodavand, Asti, Mokai, shots og udvalgte drinks. 

 

Køb af billet.

 

Bordreservation kan foretages på vores Facebook-side – Klik her.

 

 

 

Oktoberfest Nykøbing Sj.

Nordgårdshallen

4500 Nykøbing Sj.